Den menneskelige hjerneskals bygning ved synotia og misdannelsens forhold til hjerneskallens primordialbrusk / af Adolph Hannover.

  • Hannover, Adolph, 1814-1894.
Date:
1884
Catalogue details

Licence: Public Domain Mark

Credit: Den menneskelige hjerneskals bygning ved synotia og misdannelsens forhold til hjerneskallens primordialbrusk / af Adolph Hannover. Source: Wellcome Collection.

Provider: This material has been provided by The Royal College of Surgeons of England. The original may be consulted at The Royal College of Surgeons of England.

    16/34 (page 516)
    gjældende ved begge Dannelser, og at Virkningen, en Defecliis, har været den samme paa begge, uagtet de i Henseende til Udviklingen senere ere gaaet hver sin Vei. Den anden Del af Kraniets Primordialbrusk, hvori man traf en mangelfuld Udvik- ling, var Brusken til Os sphenoideum. Her fandtes for det første, at Corpus var depri- meret i sit forreste Parti, og at Rostrum kun var repræsenteret ved en lille afrundet Knop. Denne Mangel har paavirket den nærmeste Del af l.abyrinthen i Os ethmoideum og de sig til Os sphenoideum støttende Ossa palatina og Vomer, som begge vare saa stærkt depri- merede, at Choannæ posteriores knn havde et Gjennemsnit af 1“™. Os maxillare superius var kun paavirket i ringere Grad, men Mangelen lader sig dog henføre til den første Gjellebue, fordi Overkjæben dannes i dens øversle kortere Processus. Dernæst fandtes der ligesom hos cyklopiske Fostre en aaben Canalis RathkiiO; den havde et Gjennemsnit af mere end en Millimeter, gaaende omtrent lodret fra Planum ned til Mellemrummet mellem Ossa palatina og Levningerne af Rostrum. Der var imidlertid den Eiendommelighed, at den øverste Aabning fandtes i Planum, medens den hos cyklopiske Fostre altid fandtes paa Bunden af Sella turcica. Saavidt jeg iøvrigi paa den destruerede Hjerne kunde, see, gik Infiindibulum ogsaa ned mod Planum og ikke ned i Sella turcica. Den øvrige Del af Kraniets Primordialbrusk var i det hele normal. Den øverste Del af Corpus ossis sphenoidei havde ikke lidt; Sella turcica og dens Omgivelser vare normale, Sella endog meget dyb. Lamina perpendicularis sellæ turcicæ var høi og temmelig smal, hvilket ogsaa fandtes i andre Tilfælde af Synotia. Alæ parvæ vare godt udviklede og forbenede, Foramina optica normale. Lamina cribrosa var stærkt udviklet saavel i Længden som i Breden; hertil knytter sig Labyrinthens normale Udvikling i dens forreste Parti i Modsætning til dens bageste Parti, Forhold, der, som man vil see, ere lige modsatte dem i Cyclopia. Ogsaa de bag Sella værende Dele af Primordialbrusken, Pars basilaris, occipito- mastoidea og petrosa vare normale. En Undtagelse fortjener al fremhæves, nemlig den excessive Bendannelse af Processus pterygoidei; de vare større og tykkere end sædvanligt og dannede to afrundede Kegler med el Mellemrum af 4'”'; Adskillelsen mellem Ala interna og externa var forsvunden. Der er især Grund til at gjøre opmærksom paa den forøgede Størrelse, fordi Processus pterygoideus og Ala magna hos Dyr med Synotia pleie at aftage i Størrelse; Otto-) anfører om en 7 Maaneders Pige, al Os sphenoideum var lille og uden Processus pterygoidei. Ala magna var ikke mindre end ellers, men var normal, naar man seer bort fra dens forandrede Stilling. Vi gaae nu over til Betragtning af de Bens Indflydelse paa Synotien, som ikke dannes i Primordialbrusken men mellem Membraner, og ville først undersøge Os maxillare M Ufr. min AfhantUiiig om Cyclopia Pag. 40.5. '■*) A. G. Otto, sexcentoium monstrorum descriptio aiiatomica 1841, Nr. 186, Pag. 112.